Lektørudtalelse

Forfatter: Tove Delica

Heartland er en rigtig trivi-pige-hesteserie med alle genrens ingredienser. Der er dramatik, handling, mange følelser, en sort- hvid persontegning, et letflydende klichefyldt sprog, et dejligt hestemiljø - og piger fra 10-11 år vil elske det. "Heartland" er et behandlingshjem for heste, der har haft det dårligt. I En svær tid mister Amy, 15 år, sin mor i en ulykke efter at, hun har reddet en forladt stjålet hingst. Hun efterlader sig et stort savn og en mængde praktiske problemer med at føre farmen videre. Amys søster Lou kommer hjem for at hjælpe, og det giver også konflikter. I Efter uvejret skal hingsten, der var med ved moderens ulykke, passes på "Heartland" og det bliver også en udfordring for Amy. Bøgerne er elementært spændende, underholdende og totalt urealistiske, og der er lagt op til mange fortsættelser