Lektørudtalelse

Sidst i 80'erne kom der for alvor gang i oversættelsen af den amerikanske gysermesters store produktion. Han skrev Carrie allerede i 1974. og først nu kom altså oversættelsen, skønt filmen forlængst er blevet en klassiker. Moralisten King bruger som regel det parapsykologiske som et billede på fortrængninger og som et spændingsskabende fif, når han afdækker kampen mellem det gode og detonde i det enkelte menneske. Således også i Carrie. C. er 17 år og det typiske moboffer, bange og bumset og med en religiøst sindssyg mor. Men Carrie har telekinetiske evner, som for alvor bryderud, da hun får sin første menstruation, af moren kaldet blodets forbandelse. Den årelange mobning af Carrie kulminerer ved skolens afslutningsbal, men hun tager, som måske bekendt en frygtelighævn. Bogen er spændende, rystende og rørende, skrevet som en blanding af fortælling, uddrag af fiktive rapporter om sagen Carrie White og glimt af C.s bevidsthedsstrøm. S.K. formår desuden at giveet levende billedeaf indbyggerne i en New England by i 70'erne. Selv om bogen vil blive efterspurgt også af de 16-17-årige, som kender filmen, er det først og fremmest en bog for voksne. Flotoversættelse og en effektiv forside i blod/ildrødt og sort