Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Bog af parterapeut og sexolog Maj Wismann om utroskab primært ud fra klienthistorier fra MW's terapeutvirksomhed. For voksne, der enten fagligt eller personligt har interesse i emnet

Beskrivelse

Bogen behandler utroskab fra mange forskellige vinkler. Bogen er opbygget således, at der ud fra det enkelte afsnits emne, fx "Hævn", først er cases fra virkelighedens verden, dernæst forfatterens kommentarer og afslutningsvis refleksionsspørgsmål til læseren. Bogen behandler også utroskabens modsætning "Loyalitet", og de mange mennesker, der lever hele livet uden at være en partner utro. Bogen indeholder en emneopdelt litteraturliste

Vurdering

Virkelig god fagbog, der både er skrevet godt og er bygget fint og logisk op. Emnet bliver taget meget seriøst uden løftede pegefingre, og den fordomsfrie tilgang gør læsningen ekstra god. Forfatteren kommer flot rundt om et svært emne, og de mange personlige historier beriger og belyser problematikken. Flere af bogens vinkler, fx at leve med psykisk vold eller afsnittet om loyalitet og mennesker, der aldrig er utro, bidrager med givende og spændende vinkler

Andre bøger om samme emne

Denne internationale bog om emnet er en moderne klassiker: Hvad utroskab kan lære os om kærlighed