Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Uhyggelig og spændende krimi om vicepolitikommissær Florence Lovelady, som må opklare hvad der ligger bag fundet af nogle børnelig, der umuligt kan være så gamle som først antaget. For læsere af krimier og spændingsromaner

Beskrivelse

Bogen er samhørende med Håndværkeren. Seriemorderen Larry har siddet i fængsel i 30 år for mordene på tre teenagere i 1969. Florence, som stod for opklaringen dengang, har jævnligt besøgt ham i fængslet igennem de 30 år, der er gået. Kort inden Larry dør i fængslet, fortæller han Florence om de nyfundne børnelig og at tidslinjen for dateringen af ligene umuligt kan stemme. Det får Florence til at rejse tilbage til byen Sabden, der hvor det hele startede 30 år tidligere. Larrys datter Cassie er også vendt tilbage til byen, og snart bliver de begge konfronteret med fortidens mørke hemmeligheder og heksekunst

Vurdering

Velskrevet og forrygende krimi. Det kan anbefales at læse "Håndværkeren" først, for bedre overblik og forståelse af handling og persongalleri

Andre bøger om samme emne

Til sammenligning kan anbefales Elly Griffiths forfatterskab. Første bind i hendes krimiserie om Ruth Galloway hedder Pigen under jorden