Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Grabas

Kort om bogen

Cirkusmedarbejderen Wilhelm finder en mystisk pige på stranden, hvor et skib er forlist. Wilhelm er kortlæser, og soldaten Sara får afsløret grunden til sin hjemsendelse. Kort efter sker der mord i nærområdet. For læsere af spændingsromaner iblandet noget mystisk og overnaturligt

Beskrivelse

Wilhelm lever i et cirkus, hvor han arbejder som kortlæser. Han sjusser sig til en historie, da han ikke har nogen evner som sandseer. Lige indtil den dag, hvor han trækker kortet "Døden" og han bliver draget til stranden, hvor et containerskib er forlist. Eneste overlevende er en ung kvinde, som har et sprog, han ikke forstår. Men udtrykket hjælp er ikke til at tage fejl af. Samtidig er soldaten Sara i et sommerhus i nærheden, hvor hun savner kammeratskabet i Camp Viking. Hun er hjemsendt på grund af en episode med dødeligt udfald, som hun har fået skylden for. Saras kæreste bliver optaget af en mystisk kasse og forandrer sig, hvilket bringer Sara til cirkusset, hvor der i mellemtiden er begået et mord. Christian Mørk har bl.a. tidligere udgivet De ti herskere, Amerikaneren og I gode hænder

Vurdering

De to sideløbende historier om Wilhelm og Sara fungerer fint, og spændingen intensiveres med den overnaturlige historie om pigen fra stranden. Som læser skal man være indstillet på det overnaturlige element. En udmærket letlæst roman

Andre bøger om samme emne

 Mærkeligt og Gudspartiklen er også spændende bøger med et magisk element