Lektørudtalelse

Forfatter: Michelé Askja K Hvarregaard

Kort om bogen

Flere mord begåes i 1950'ernes Danmark - unge Bertha befinder sig pludselig i centrum. For alle, der kan lide krimier og historie

Beskrivelse

Den unge Bertha fra Hellerup er flamboyant, charmerende og nysgerrig. Hun kaster sig ind i opklaringen af et mord begået under et besøg hos søsteren Ellis, som er gift med en landlæge i Himmerland. Endnu et mord begås, og Bertha involverer sig dybere i en sag, der trækker uhyggelige tråde tilbage til besættelsestiden

Vurdering

Udmærket krimi i et letlæst sprog, hvor der sker rigtig meget - måske lidt for meget. Men den skildrer fint og indlevende en række menneskeskæbner i halvtredsernes Danmark og bringer lidt historie ind i krimigenren

Andre bøger om samme emne

Agatha Christie krimier kan anbefales fx Mordet i Orient-ekspressen, Invitation til mord (Ved Inger Dahl Jensen) eller Der var ti, der var ni -, der alle har samme stemning