Lektørudtalelse

Forfatter: Cæcilie Hjorth Pedersen

Kort om bogen

Tag med Journalist og forfatter Torbjørn Færøvik på sporet af den legendariske togrute Orientekspressen på en nutidig kulturhistorisk togrejse fra London til Samarkand. For læsere med interesse for rejsebeskrivelser og historie

Beskrivelse

Orientekspressen var et eksklusivt og legendarisk tog, der fra 1883 til 1977 transporterede passagerer mellem Paris og Istanbul. Den norske journalist og forfatter Thorbjørn Færøvik begiver sig af sted på Orientekspressens legendariske rute fra Europa til Centralasien. Undervejs blander han beskrivelser af sine nutidige sanseindtryk med fortællinger om fortidens bygninger, begivenheder og kulturpersonligheder, som fx Ernest Hemingway, Wolfgang Amadeus Mozart, Adolf Hitler og Kemal Atatürk. Thorbjørn Færøvik er tidligere udenrigskorrespondent for NRK og har udgivet flere anmelderroste rejseskildringer. Han har desuden modtaget den prestigefyldte faglitterære Bragepris hele tre gange, som den eneste norske forfatter til dato

Vurdering

Velfortalt og veloplagt rejseskildring i et lettilgængeligt sprog. Bogen er spækket med stemningsfulde beskrivelser og interessante kulturhistoriske facts og anekdoter

Andre bøger om samme emne

Er man interesseret i mere togrejselitteratur, så er Theroux's Den store jernbanebasar et must. En detaljeret gennemgang af selve Orientekspressens historie findes i Orientekspressen af Anthony Burton