Lektørudtalelse
Kort om bogen
Alvorlige og morsomme digte for digtlæsere. Samlingen henvender sig især til de marginaliserede, syge og ensomme, som trænger til håb
Beskrivelse
Digtsamling i 5 dele, hvor et jeg på forskellig vis henvender sig til et du. Den første del, "Bøn", gør hyppig brug af gentagelsen og rummer jegets bønner for de oversete og svage, men også for krysterne. Et sted hedder det: "Jeg beder for de bønfaldne. // Jeg beder for dem, der fejler noget alvorligt (...) Jeg beder for dem, der beder så mindeligt for, / at der kunne vise sig at være en virkelighed bag / et meget spinkelt håb." Jeget er selv svagt og mærker alderen: "Jeg græder, når børn synger. / Jeg genkalder mig min mor hænder. / Jeg er blevet sært optaget af fugle. / Jeg forsøger at afgøre om ikke rødbøgens løv / har den sprødeste raslen af alle blade? / Det er livet om at gøre at få plantet latyrus. / Nu er det for sent at dø ung." Andre gange finder man humoren, der står i udkanten af digtet: "Nu vil jeg gå hjem / og udligne ugens genvordigheder / med bernaise."
Vurdering
Der opnås en besværgende tone via gentagelsen af fx "Jeg beder for...". Af og til rammes en særlig poetisk åre, som her: "Jeg beder for dem, der må drømme sig vågne." Generelt en fin, lille digtsamling, som skal anbefales især for den uventede brug af humor
Andre bøger om samme emne
I Søtrups seneste digtsamling Ørenlyd stod bøn og håb også i centrum. For en anderledes digtsamling om håb og bøn, kan man prøve Ursula Andkær Olsens lidt krævende digtsamling Udgående fartøj