Lektørudtalelse

Forfatter: Anette Brinkløv Liebmann

Kort om bogen

Hvis man ønsker at helbrede sig selv for alt fra alkoholmisbrug, diabetes, galdesten, kræft, PTSD og meget mere via indtagelse af bladsellerijuice, viser denne bog vejen. For interesserede i alternativ behandling via kosten

Beskrivelse

Anthony William, også kendt som "Den medicinske seer", beskriver i bogen bladselleris gavnlige effekt på stort set alle sygdomme. Der er korte kapitler, hvor forfatteren gennemgår hvordan de enkelte mineraler, vitaminer og hormoner bliver påvirket ved indtagelse af bladselleriens saft. Herefter gennemgår han en lang række sygdomme, fx ALS, Alzheimers, hudproblemer, diabetes, højt blodtryk, migræne, hjerteforstyrrelser, hårtab, kræft, gigt, hedeture, Parkinsons, søvnløshed, tinnitus, vægttab, øjenproblemer m.m. Han beskriver virkningen af juicen, opskrifter, udrensningskure m.m

Vurdering

Bogens stil er meget amerikansk med fraskrivelse af ansvar for indholdet, og da det ikke er lykkedes forfatteren at finde en videnskabelig undersøgelse der understøtter hans påstand om at bladsellerijuice kan helbrede, eller i hvert fald lindre symptomer på en lang række sygdomme, bør man nok vælge at forholde sig kritisk, og huske på at det er forfatterens egen fortolkning af effekten han beskriver

Andre bøger om samme emne

Samme forfatter har bl.a. skrevet bogen Den medicinske seer som han også refererer flittigt til i denne bog, og begge bøger omhandler alternative kostråd som helbredelse