Lektørudtalelse

Forfatter: Karina Høyer

Kort om bogen

En arrogant greve og en stramtandet selskabsdame, et væddemål og en lyssky aftale giver tilsammen en dramatisk maskeraderoman, hvor hemmelighederne er mange og sproget pikant og levende. For læsere af dramatisk og erotisk litteratur

Beskrivelse

I 1700-tallets Sverige er Grev Gripklo er vendt hjem fra sine mange rejser, da hans mor har arrangeret et stort selskab på det svenske slot Wadenstierna - for det er tid for den dekadente greve at finde sig en hustru. Magdalene Swärd er selskabsdame for den yndige Venus, der er udset som grevinde. Frk. Swärd bliver imidlertid midtpunkt for et drenget væddemål mellem Greven og de andre herremænd på slottet, og det bliver starten på en lidenskabelig, skandaløs og højdramatisk affære

Vurdering

En underholdende roman fyldt med alle de elementer, man kunne ønske sig i denne genre med adelige intriger, hævngerrighed og sex. Sproget er letlæseligt og flydende, karaktererne er godt og underholdende opbygget. Læsere af denne type romaner vil være godt underholdt

Andre bøger om samme emne

Forfatteren kan stilistisk sammenlignes med fx Lisa Kleypas Saras drøm eller Meredith Duran Sommerskandalen. Ønsker man dramatiske adelige historier med lidt mindre erotik, kan man læse romanen Belgravia