Lektørudtalelse

Forfatter: Michael V Jensen

Kort om bogen

Korte historiske bog om den såkaldte jødefejde der fandt sted i 1819. For både religions- og historieinteresserede læsere

Beskrivelse

Bent Blüdnikow, journalist og tidligere seniorforsker ved Rigsarkivet, fortæller om jødernes danske (og Det Mosaiske Troessamfunds) historie. Med episoderne i 1819 som omdrejningspunkt får vi et godt indblik i en lidt glemt emne i dansk religions- og samfundshistorie. Bogen er delt op i 4 hovedafsnit der fortæller overordnet om jøderne i Danmark og både den litterære og den korporlige jødefejde der fandt sted. Afslutningsvis er der et kort kapitel om tiden efter jødefejden der opsummerer og analyserer betydningen heraf. Bogen er illustreret med bl.a. fotos, malerier og tegninger. Bogen er endvidere forsynet med en annoteret liste med forslag til videre læsning. Bogen er nummer 25 i serien "100 Danmarkshistorier"

Vurdering

Fin lille bog, der belyser et vigtigt emne; de religiøse minoriteter og det omkringliggende samfund. Bogen fortæller om hvor galt det kan gå, men også lidt om hvad man kan lære af sådan en sag og dens eftervirkninger. Man kommer uvægerligt til at tænke på dagens Danmark og de religiøse minoriteter og de udfordringer der er. Bogen er velskrevet og i et let tilgængeligt sprog

Andre bøger om samme emne

Peter Tudvads Stadier på antisemitismens vej skildrer bl.a. jødefejderne med Søren Kierkegaards rolle som omdrejningspunkt