Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Grace må træffe nogle svære beslutninger. Vil hun virkerlig risikere at Trafallas taber krigen bare for at bringe Zachos tilbage? Vil hun vælge elvernes verden frem for menneskenes? Afsluttende 3. bind i trilogien "Grænsen til Trafallas". For unge og voksne fantasyfans

Beskrivelse

Grace har mistet sin elskede Zachos. Hun sørger over sit tab, men er heller ikke klar til at sige endegyldigt farvel. Hun er villig til at risikere sit liv ved en farefuld mission til landet mod nord. Måske kan hun finde en kur, der kan bringe Zachos tilbage? Samtidigt nærmer krigen sig. Oprørerne er blevet stærkere og har vækket onde kræfter til live. Elverne må indgå nye alliancer og Grace står overfor nogle svære valg. Er det værd at risikere en hel befolkning for at redde sin elskede? Rejsen bliver farefuld og undervejs må Grace nøje overveje hvem, hun kan stole på. Hendes drømme afslører nemlig hemmeligheder fra fortiden, som hun ikke kan glemme igen. 1. del af trilogien er Grænsen til Trafallas. Del 1

Vurdering

Sikke et brag af en afslutning. Her viser den danske fantasy-forfatter et internationalt format, der ikke er til at komme uden om. Bogen er en medrivende pageturner, som man ikke kan lægge fra sig igen

Andre bøger om samme emne

De ældste læsere kan fortsætte med Sidsel Sander Mittets serie, som starter med Bjergtaget - og de blev lokket. Yngre læsere kan kaste sig over Mikkel Wendelboes Pigen fra Fenmarken

undefinedGrænsen til Trafallas. Del 1