Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

For tredje gang kan læsere af hæsblæsende spændingsromaner med intelligente plot stifte bekendtskab med den svenske jurist Klara Walldéen

Beskrivelse

Den unge svensker Jacob Seger ankommer til Beirut, hvor han skal være praktikant på ambassaden. Han forelsker sig voldsomt i Yassim, men hvem er Yassim egentlig - fotograf eller terrorist? I Sverige mister den 32-årige jurist Klara Walldéen først sin elskede morfar, og dernæst bliver hendes skarpe og altid loyale advokatveninde arresteret og sigtet for at være til fare for rigets sikkerhed. Der krydsklippes mellem Beirut og Stockholm, og til sidst løber sporene sammen i Bruxelles i en dramatisk menneskejagt, som handler om terrorisme, storpolitik og dobbeltspil

Vurdering

En velskrevet og effektivt komponeret spændingsroman, hvor læserens sympati følger de skiftende fortællerstemmer. Kursen er uafvendelig og styrer mod katastrofen, og de hyppige kapitelskift er næsten uudholdelige, for hvem skal man holde med og stole på i det komplicerede plot?

Andre bøger om samme emne

Læs dette sidste bind i trilogien efter de to første, Svømmeren og Broderen. Kan desuden sammenlignes svenskere i sværvægtsklassen som fx Arne Dahl, Stieg Larsson og Rolund/Hellström