Lektørudtalelse

Forfatter: Elisabeth Bennetsen

Kort om bogen

I en verden fuld af magi og intriger kæmper den fredløse dreng Kellen sig frem med vennerne argosierkvinden Ferius Parfax og den talende egernkat Reichis. Et mystisk spillekort fører dem til den smukke by Cazaran i Gitabria. En by med mange farer. Bind 3 i den spændende serie "Spellslinger". For 12-16-årige

Beskrivelse

Kellen er langt om længe begyndt at få styr på sine magiske evner, og dem får han også hårdt brug for i dette bind, for det virker, som om alt og alle er ude efter ham og vennerne. Kellen får sig nogle ubehagelige overraskelser bl.a. med en obsidian-orm. I landet Gitabria møder han en genial opfinder, som har opfundet en fantastisk mekanisk fugl. Men fuglen har en uhyggelig hemmelighed. 1. bind i serien er Spellslinger. Serien skal læses i rækkefølge

Vurdering

Det er en meget spændende bog med masser af aktion, cliffhangers og ret uhygggelige scener anbragt i en fantasifuld og detaljerig verden med et stort persongalleri, så der er også meget at holde styr på. Samspillet mellem bogens hovedpersoner er humoristisk, og man kommer til at holde både af Kellen, hans skønne og frække egernkat og den sarkastiske falskspiller Ferius

Andre bøger om samme emne

Serien "Six of crows, hvor 1. bd. er Kragens kald er også præget af kampe og intriger. En anden episk fantasyserie, hvor en ung mand må leve med at betragtes som udstødt af sine egne, er "Farseer-trilogien. Den er dog fra ca. 14 år