Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Oplysende og indsigtsfuld bog om det historiske og politiske drama som udspillede sig i august 1943, da det danske samarbejde med tyskerne brød sammen. For historieinteresserede læsere, som især vil vide mere om Danmarks rolle under 2. verdenskrig

Beskrivelse

I august 1943 brød den danske samarbejdspolitik med tyskerne sammen. Bogen belyser den dramatiske tid det var og redegør for bl.a. samarbejdspolitikkens historiske rødder og ideologier. Derudover gennemgår bogen kronologisk, dag for dag og uge for uge fra juli til august, udviklingen og handlinger, som ledte op til sammenbruddet. Forfatteren er journalist og historiker

Vurdering

En fremragende og dybdegående bog, som belyser et spændende emne under krigen. Indholdet er velformidlet og er virkelig godt beskrevet og forklaret. En bog man kun kan blive klogere af at læse. Bogen har et grundigt persongalleri og er rigt illustreret. Der er også en omfangsrig kildefortegnelse. Kan varmt anbefales alle som interesserer sig for danske forhold under besættelsen

Andre bøger om samme emne

Ønsker man at læse mere om Danmarks besættelse under 2. verdenskrig og samarbejdet med Tyskland, kan bogen Danmark besat anbefales