Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Vi møder canadiske Mark Matthew Pont i tre skæbnesvangre, altafgørende livssituationer, hvor han tør tage springet, det berømte "leap of faith", og træde i karakter i verden. For læsere af livsfilosofiske romaner

Beskrivelse

Mark studerer i Edmonton i 1935. Her møder vi hans underviser professor John Allbright, som får livslang betydning for Marks liv. Professoren pirrer Marks gryende homoseksualitet og forfører den unge Mark på sit kontor. Til ham erkender Mark for første gang åbent sin seksualitet og siger til ham, der bliver hans livs John: "Jeg har lyst til at lære dig at kende. Og jeg har lyst til at tale med dig uden at være flov". Andet nedslag i Marks liv er i Edmonton i 1942, hvor Mark nu underviser og stadig skjuler sin seksualitet. Her bliver han indkaldt til rektor, som fortæller ham, at det forventes, at han melder sig til Royal Airforce. Sidste gang vi møder Mark er som pilot i 1944. Romanen krydsklipper mellem de tre livssituationer. Aske Munk-Jørgensen har fx også skrevet Kærlighedens væsen

Vurdering

Velskrevet roman om hvor svært det var i 1930-50 - og måske altid - at tage springet og turde stå ved sin seksuelle orientering. Smukke er Johns ord, som Mark bærer ved sit hjerte til det sidste: "Rent lys, åndens lys, mættet med kærlighed"

Andre bøger om samme emne

En roman om homoseksualitet i nutiden er fx En rigtig kærlighed