Lektørudtalelse

Forfatter: Pernille Poulsen

Kort om bogen

Flot og velredigeret opslagsværk om sydafrikanske vine. Til vinkendere og fagfolk i restaurationsverdenen

Beskrivelse

Sydafrika er et land, der ifølge forfatteren, netop i disse år er ved at udvikle sin helt unikke vinidentitet. I denne bog serveres et overblik over den historiske og aktuelle vinproduktion i Sydafrika, og vi kommer hele vejen rundt om emnet, herunder produktionsvilkår, trends, klima, jordtyper, klassificering, etiketkrav, biodynamik og naturvine. Opslagsværkets hovedbestanddel er de uddybende beskrivelser af de væsentligste vindistrikter. Sluttelig får man en oversigt over de 101 bedste vine samt en forklaring på de mest almindelige vinbegreber, man kan støde på i forbindelse med sydafrikanske vine. Thomas Rydberg er redaktør og ejer af www.dinvinguide.dk samt www.whiskybladet.dk. Han er desuden vin- og spiritusskribent på Ekstra Bladet og underviser på sommelier-skoler. Han har tidligere udgivet Spansk vin

Vurdering

Velredigeret bog. En fornøjelse at læse og samtidig nyde synet af de mange smukke landskaber og vinmarker

Andre bøger om samme emne

I 2002 udkom et lignende værk, Sydafrikas vine, som også havde karakter af opslagsværk. Men mon ikke, der er sket en del siden da, så nærværende bog er en tiltrængt opdatering