Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Sørine Gotfredsens personlige introduktion til Bibelen med tråde til hendes eget liv og samfundsdebatten. For voksne med interesse for kristendom, historie og eksistens

Beskrivelse

Forfatteren genfortæller de vigtigste dele af både Det Gamle og Det Nye Testamente. Alle bibelhistorier spejles i samtiden generelt, men også i Gotfredsens eget forhold til veninden Rose, der har en helt anden livsopfattelse end hende selv. Rose er ikke troende, hun er kulturradikal og feminist med Suzanne Brøgger som forbillede. Bogen igennem lader forfatteren deres diskussioner og fundamentale uenigheder komme frem i lyset. Forfatteren refererer meget til Charlotte Brontës værker

Vurdering

Aktuel personlig bibelhistorie og debatbog. Forfatteren skriver godt, og er selv klar over, at hun for ikke-troende kan virke hård og polemisk. Diskussionerne mellem hende og Rose viser på en intens måde forskellene mellem en kristen og en ikke-troendes verdensopfattelse. Som læser kommer man ind i et personligt rum mellem de to veninder

Andre bøger om samme emne

Denne bog er også en personlig introduktion til bibelen: Bibelen