Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Bræmer

Kort om bogen

Det vigtigste som forældre i barnets to første leveår er at få knyttet bånd til barnet og opbygget en base af tryghed. En guide for nybagte forældre

Beskrivelse

Forfatteren, en norsk psykolog og familieterapeut, er i gang med en udgivelsesrække på fem bøger. Hvor den første, Forældremagi, præsenterede idégrundlag og værdisæt, tager hun her i bog to specifikt fat på det 0-2-årige barn. Hovedpointen er, at det grundlæggende handler om at bygge bånd til sit barn, lytte til det, lære dets signaler at kende og være sig selv. Man skal ikke tro, man skal opdrage og lære den 0-2-årige en hel masse færdigheder. Det kommer af sig selv. Der er afsnit om, hvordan man som forældre er præget af egen opvækst og skal være opmærksom på ikke nødvendigvis at reproducere. Stærke og svære følelser, når det er hårdt, presset på parforholdet. I sidste halvdel af bogen er der mere fokus på konkrete emner som mad, amning, søvn, sprog m.v. Teksten brydes med et væld af bokse, der er en blanding af faktabokse, resuméer og små fortællinger

Vurdering

Det er de følelsesmæssige aspekter, der er fremherskende her set i forhold til mange af de andre bøger om at være nybagte forældre. Den er ikke så informationsmættet, men indeholder i højere grad stof til refleksion over egen rolle og adfærd. Den har en empatisk og varm tone, men der er en del gentagelser og flere måder at levere samme budskab på

Andre bøger om samme emne

Der er mange bøger om emnet, og udover Jesper Juuls bøger kan den sammenlignes med At møde sit barn - og sig selv