Lektørudtalelse

Forfatter: Hamide Kara

Kort om bogen

En bog om at fremme det sunde arbejdsliv til gavn for kunder og samfund. For ledere og medarbejdere som vil styrke arbejdsglæde, nærvær og fokus på arbejdspladsen

Beskrivelse

Forfatter Kresten Schultz Jørgensen skriver, at accelerationsarbejdet skader trivsel og kvalitet i såvel private som offentlige virksomheder. I kapitler som "Accelerationsarbejdets giftige cocktail", "Gør det tæt på - hold op med at løbe rundt efter data", "Gør det rigtigt - hold op med bare at gøre det målbart", "Gør det meningsfuldt - hold op med at kontrollere alting" m.fl. skriver Jørgensen, at accelerationer efterhånden fylder mere i det moderne arbejdsliv og giver meningsløse forstyrrelser med alvorlige konsekvenser som stress, dårligt arbejdsmiljø, dårlige relationer internt og ekstern i organisationer og forringelser af arbejdets kvalitet, mening for medarbejderen samt værdiskabelsen. I bogen finder man illustrationer, cases og forfatterens erfaringer fra virksomheder

Vurdering

Forfatteren skriver, med spændende cases og interessante værktøjer, medrivende om, hvordan man kan gøre op med planlægning og målemani til fordel for større arbejdsglæde og værdiskabelse. Organisationsteoretisk er bogen en stor gevinst for læseren, det være sig lederen eller medarbejderen, som ønsker forbedringer eller står overfor transformationer i organisationen

Andre bøger om samme emne

Af andre titler findes: Ledelse, organisering og strategisering og Organisationsændringer og forandringsledelse