Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Ledere og medarbejdere kan i denne lille praktiske bog hente ny energi til møder ved at skabe en "hjernepause" eller et "brain boost". Man kan fx "booste" et møde med en indlagt pause, hvor mødedeltagerne laver en simpel fysisk øvelse, som giver ny energi til mødet

Beskrivelse

"Et brain boost er en kortvarig rammesat aktivitet, der typisk varer 1-5 minutter". Sådan definerer bogen begrebet som bedst kan oversættes til en hjernepause. Bogen redegør for de processer i hjernen som gør en sådan pause i et møde til en rigtig god ide. Pauserne sætter de såkaldte "trivselselementer i spil". Det er positivitet, engagement, gode relation, skabe mening, og mestre situationer. Efter det teoretiske afsnit følger de praktiske hjernepauser som er opdelt i øvelser til brug ved mødestart, under mødet og efter mødet. Eller "tjek ind, undervejs og tjek ud" som er bogens termer. Bogen indeholder 24 brain boost eller hjernepauser. Et eksempel ved mødestart er fx, hvis man starter med "En lejlighed til at sige det højt, der fylder, og parkere det, så fokus kan rettes mod mødets indhold". Undervejs kan man fx lave små fysiske øvelser "vække hjerne" med en række fingerøvelser som i bogen beskrives trinvist. Samme forfattere har fx også skrevet Flere hjernepauser

Vurdering

Godt fungerende mix af teori og praksis, hvor de 24 hjernepauser virker oplagt brugbare på møder på ethvert niveau

Andre bøger om samme emne

Udover forfatternes egne bøger, kan fx nævnes Mødeledelse