Lektørudtalelse
Kort om bogen
Psykologisk krimi om politichefen Anna Vesper, der får et chefjob på landet og hvirvles ind i en åregammel sag, der trækker spor igennem flere familier. For voksne læsere af nordiske kvalitetskrimier
Beskrivelse
Anna Vesper er på flugt i sit eget liv; hendes eksmand er død af kræft, og hun og datteren skal begynde på en frisk i en lille skånsk politikreds, hvor den rutinerede drabschef får et lederjob. Bogen følger to spor: Et i 1990, hvor en ung mand, Simon, dør i et stenbrud efter at have festet med sine nærmeste venner og et andet spor i 2017, hvor Anna Vesper flytter ind i et hus, som Simons mor udlejer. Moren mener ikke, at Simons død var en ulykke, og hun vil have Anna til at genåbne sagen. Det viser sig at være meget kompliceret. Simons død trækker spor op til nutiden og vækker stærke følelser. Anden del af Anders de la Mottes Skånekvartet - bøgerne kan læses selvstændigt
Vurdering
Velskrevet krimi, hvor der er mere fokus på historien, det gådefulde og personskildringerne end blod og drab. De to spor med 30 års tidsspænd flettes elegant ind i hinanden og holder læseren fanget. Slutningen er overraskende, men også lidt søgt. Sproget er godt og flydende med fine dialoger
Andre bøger om samme emne
Disse to krimier omhandler også politisager i Skåne: X måder at dø på og Forsvundet