Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

Marius er gameragent. Det er et krævende job, så derfor øver han sig på kodning, karate og militær taktik, når han ikke er i skole eller lave lektier. For de 9-12-årige

Beskrivelse

"Lagkage varer evigt" er tredje del af serien "Gameragenterne". Marius, Sofie og Sarah er alle Gameragenter og "super-nørder", men de mangler endnu en agent på holdet. Marius finder frem til Lasse, med gamernavnet lagkage42. Han er den bedste i Danmark til fly-simulatorer, arkade- og skydespil i førsteperson. At få han ind på holdet, vil svarer til at få en marinesoldat med på holdet. De fire agenter bliver hurtigt kastet ud i en hæsblæsende mission, hvor de skal redde Doris, som er Gameragenternes kvartermester samt en stor del af deres udstyr. Sværhedsgraden er lix 16. Bogen er en del af Gyldendals serie "Læs Løs. 8" for de sikre læsere

Vurdering

Bogen kan læses uafhængigt af de 2 første bøger i serien. Det er en gamer-thriller som er spændende, medrivende og velskrevet fyldt med action og overraskelser

Andre bøger om samme emne

Gamer-genren er stadig ret ny, men der findes dog andre gode bøger om temaet fx Kasper Hoffs serie: "Gamerz" fx Gudernes maske