Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Linde Larsen

Kort om bogen

Den naive Gandi fra den jyske by Randborg går gennem livet med troskyldige øjne, mens han oplever et Danmark i forandring på godt og ondt. En munter og satirisk samtidshistorie, der kan læses af alle som holder af bøger med humor og et glimt i øjet

Beskrivelse

Søren, i daglig tale kaldet Gandi, fødes i 1950 i Randborg et sted i Jylland. Han er ikke den skarpeste kniv i skuffen. Men livet bliver rigt på oplevelser i såvel fødebyen som i afstikkere til Letland, Australien og Afrika, hvor han møder den store kærlighed. Gandis historie bliver også Danmarks historie gennem 70 år. Fra opvæksten i det lille jyske samfund til en globaliseret verden, hvor det kan være svært at bevare de lokale rødder og kendetegn. Sideløbende med Gandis historie væves en lang række mere eller mindre skæve eksistenser ind i fortællingen

Vurdering

En historie om et Danmark i forandring, mere end en historie om Gandi, som man aldrig helt bliver klog på. Der er en stor fortælleglæde i bogen, og forfatteren formår i visse afsnit, at ramme plet i beskrivelsen af det lokale samfund og dets indbyggere. Historien er fortalt med en beskrivende og forklarende stemme. Og kan man bære over med de til tider ret mærkelig og usandsynlige handlingstråde og de karikerede personer, vil man være godt underholdt

Andre bøger om samme emne

Bogen kam minde om en blanding mellem en dansk slægtsroman, Forrest Gump og Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt