Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Ved du, hvor gammel man skal være for at oprette en profil på Snapchat? Er du klar over, at influencers tjener penge på at få dig til at købe udvalgte produkter, og ved du hvordan man begår sig på nettet? Bliv klogere - læs denne bog. For 8-11-årige

Beskrivelse

"Sociale medier" er en bog i serien "Maxi" som er letlæste fagbøger til 2.-4.klasse. Bogen, som er lix 20, er opbygget som en klassisk fagbog med indholdsfortegnelse, kapitelinddeling, farvefotos, tekstbokse og læsevenlig typografi. Bagerst findes "Læs mere", "Stikord" samt en lille ordbog. Bogen fortæller kort om forskellige sociale platforme som Facebook, Instagram, Youtube, Snapchat. Den kommer omkring digital mobning, influencers, #meetoo og forestillingen om det perfekte liv. Der gives gode råd til at begå sig på nettet

Vurdering

En ganske fin og meget hurtigt læst fagbog om de populære platforme, og om vigtigheden af at kunne forholde sig kritisk, opføre sig ordentligt og dermed kunne begå sig på nettet

Andre bøger om samme emne

Du kan læse om bl.a. kodeord, billeddeling, chat og mobning på de sociale medier i bogen Sikker online. Sikker på nettet er også en aktuel og lettilgængelig guide for børn og unge om internetsikkerhed. Kan læses fra ca. 10 år