Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Drasbek Martinussen

Kort om bogen

En julekalenderbog i 24 afsnit om Jens Christian, hans familie og den vildeste jul. Til højtlæsning fra 8-11 år

Beskrivelse

Jens Christian bor på en helt almindelig vej i en helt almindelig by, med sin mor og far, storesøster Mona og lillebror Herluf, eller Luffe som han også bliver kaldt. Det er snart jul, sneen vælter ned, "Jul i Gammelby" kører på Danmarks Radio, lågerne i ulandskalenderen bliver åbnet og der bliver samlet ind til børnene i Afrika ovre i skolen. Men der sker også ret vilde ting den jul. Luffe bliver væk i juleudstillingen i stormagasinet, Jens Christian og Luffe bliver gode venner med varmemesteren i stormagasinet og så er der noget med et langt skæg og en stor mængde kontaktlim ovre i skolen og et nisselandskab med fut i

Vurdering

En hyggelig og skæg kalenderbog som giver en masse grin og nostalgiske tilbageblik til dengang i 1980'erne hvor nutidens småbørnsforældre selv var børn. Sproget er fyld med talemåder, som det nok mest er de voksne der vil fange, medmindre de forklares

Andre bøger om samme emne

Andre kalenderbøger til højtlæsning for samme aldersgruppe er Medister-ekspeditionen og Iqbal Farooq og julesvineriet