Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Er det lykken at vokse op i en fantastisk verden befolket af feer, elvere og andre smukke væsener? Nej, ikke hvis man selv er et menneske. Her kommer 1. del af YA-trilogien "Folk of the air", om menneskebørn i feernes verden. For alle unge fantasylæsere

Beskrivelse

Som børn bliver Jude og hendes tvillingesøster Tarryn bortført til den eventyrlige verden Faerie. Det viser sig at deres storesøsters Viviennes biologiske far, er elveren Madoc. De to menneskebørn vokser op i en verden befolket af feer og elvere, og det er et hårdt liv. For de smukke, adelige elvere kan være ondskabsfulde og nedladende. Hvad Jude tørster allermest efter er magt. Skal evnen til at lyve, vise sig at være hendes stærkeste våben? Holly Black har en del fantasyudgivelser bag sig og er nok mest kendt for "Spiderwick fortællingerne"

Vurdering

Dette er en super velskrevet fortælling om at være outsider og ikke passe ind. Hovedpersonen Jude er dog både stolt og stærk. Hun ønsker det umulige og vil have magt og umulig kærlighed. Forfatteren bruger på fineste vis elementer fra folkloren, og lader hermed feer og elvere være hovmodige og ondskabsfulde. Handlingen er spændende og menneskelige problemstillinger og uligheder behandles gennem eventyrlige briller

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med andre spændende fantasyserier, hvor der kæmpes om magt og ære blandt stærke og svage skabninger. Her kan fx nævnes Victoria Aveyards serie "Red queen" som starter med Rød dronning