Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Drasbek Martinussen

Kort om bogen

Et hæfte med opskrifter på julepynt udført med perleplader. For børn og barnlige sjæle i alle aldre

Beskrivelse

Hæftet indledes med et "sådan gør du"-afsnit, hvor man kan se hvilke materialer man skal bruge. Her kan man også se farvekoderne på de perler, der er anvendt i hæftet. Herefter følger et afsnit om juletræspynt til træet. Før skabelonerne er der et afsnit, som fortæller historisk om julepynten og juletræets udbredelse i Danmark. Hver skabelon har også en lille introduktion med historien bag. I kapitlet er der skabeloner til sukkerstok, æble, trompet, dannebrogsflag, julekugler og meget andet. Efter afsnittet med julepynt til juletræet følger et afsnit med julepynt til hjemmet. Her er der også en indledning med historien bag det, at pynte op til jul i hjemmet. Der er skabeloner på bl.a. rensdyr, klokker, nisser osv. Sidst i hæftet er et afsnit med skabeloner på kravlenisser lavet i perler. Hæftet slutter med en oversigt over kilder til teksten med historien bag, bl.a. www.dengamleby.dk, www.folkekirken.dk og www.religion.dk

Vurdering

En fin samling med perleopskrifter i hæfte i A4-format. Farverne i hæftet og fotos fremstår lidt mørke

Andre bøger om samme emne

Mønstre til julepynt af perleplader kan også ses i Fine & farverige perleplader - til jul og Jul med perleplader