Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Dahl Jensen

Kort om bogen

Her kommer tredje del om Anton og hans mange underholdende udfordringer. Nu vil han gerne tjene mange penge, men hundeluftning giver ikke helt det han forestillede sig, for at få det søde liv. Kan læses fra 11 år

Beskrivelse

Anton lærer en ny pige at kende, der har indendørs swimmingpool og han får pludselig smag for det søde liv. Men det er svært at blive rig, så Anton må være kreativ og finde mange forskellige jobs, da hundeluftning ikke helt indbringer det han drømte om. Samtidig gør hans jagt på luksuslivet det svært at vælge mellem venner, kærester og tid til de mange jobs. Dette er 3. selvstændige historie om Anton. Første del er Anton og andre uheld, 2016

Vurdering

Her er underholdning for alle pengene og som læser bliver du hurtigt revet med af Antons mange kiksede udfordringer. Med humor fortæller bogen fint om, hvor svært det kan være at passe ind og om små og store virkeligheder for drenge på Antons alder. Et nutidigt og flydende sprog gør historien let tilgængelig

Andre bøger om samme emne

Af andre sjove serier som denne kan anbefales Seriøst, William? af Christina Sederqvist eller Møgungerne - sommerudflugten af Kim Langer