Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

Om en familie i krise, og et kampråb for klimaet, kloden og bæredygtig livsstil. Til læsere, der interesserer sig for klimaaktivisten Greta Thunberg og hendes familie

Beskrivelse

Personlig fortælling om familien Thunbergs udfordringer med psykiske diagnoser for begge deres piger, og deres personlige kamp for klimaet, samt et sammendrag af den 16-årige Greta Thunbergs klima-taler. Familien er i krise da begge piger bliver diagnosticeret med psykiske sygdomme, Greta bl.a. med Asperger, samtidig med spisevægring. Bogen veksler mellem familieliv og oplysninger om CO2-udledninger og klimaets tilstand, herunder samtaler med videnskabsmænd

Vurdering

Et lidenskabeligt kampskrift, der skitserer mareridtsagtige scenarier for fremtiden. Begreber sammenblandes her og der, og der er udmattende mange gentagelser. Selvom Greta Thunberg er nævnt først som forfatter, er denne bog forfattet af hendes mor, og handler også meget om hende, hendes karriere og synspunkter. Greta Thunbergs taler henvendt til verdens ledere, som er enkle og klare i spyttet, og omtalen af hendes diagnose og de problemer, det giver i familien og hverdagen, gør bogen læseværdig

Andre bøger om samme emne

 Vi ses på Mars, når klimaet går amok og lokummet eksploderer er et udvalg af Jacob Skyggebjergs politiske skrifter, der forsøger at vække os til handling. Klimamyten er et opgør med tidens CO2-panik