Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Rumvæsenet E.T. får hjælp af drengen Elliot til at komme hjem til sin planet. Billedbog, der kan læses for 5-7-årige

Beskrivelse

Melissa Mathison skrev manuskriptet til filmen "E.T.", der øjeblikkeligt blev en klassiker ved udgivelsen i 1980'erne. Dette er historien om rumvæsnet E.T. i billedbogsform, der nøjagtigt følger filmens kronologi og udtryk. E.T. er ved en fejl kommet til Jorden, hvor han møder den ensomme dreng, Elliot. Elliot forsøger at fortælle sin familie om E.T., men de tror ikke på ham. Han beholder E.T. på sit værelse, og sammen med sin lillesøster, Gertie, lærer han E.T. om livet på Jorden. E.T. vil gerne hjem til sin egen familie, men det er svært, fordi en hel masse videnskabsfolk gerne vil fange ham og lære noget om rumvæsner. Elliot og Gertie hjælper E.T. med at komme hjem og undervejs lærer E.T. dem om magi og venskab

Vurdering

En utroligt fin billedbog, der giver nyt liv til den ikoniske fortælling om E.T. Illustrationerne er dejlige og hovedsageligt holdt i mørke toner, der understreger den magiske stemning i bogen. Bogen følger filmens historie

Andre bøger om samme emne

Andre billedbøger om børns møder med rumvæsener findes fx i En alien banker på