Lektørudtalelse

Forfatter: Lotte Klemens Thomhave

Kort om bogen

Vellykket ungdomsroman om 13-årige Ellinor, der helst vil gøre alle glade, men da Victor kommer ind i hendes klasse bliver alting pludselig anderledes. Til børn mellem 11-13 år

Beskrivelse

13-årige Ellinor vil helst gøre alle glade, men det er ikke let. Hendes mor kan ikke lide farens nye kone. Ellinors barndomsven Leo kan ikke lide Meja, som måske er Ellinors bedste veninde, og Meja synes Leo er kedelig. En dag kommer der en ny dreng ind i klassen, som både Meja og Ellinor bliver vilde med, men han vil helst være sammen med Ellinor. Pludselig bliver Leo så mærkelig, og Meja lyver om Ellinor på instagram. Ellinor har så mange nye tanker og følelser i kroppen. Hun kan kun finde ro, når hun klatrer på klatrevæggen i fritidshuset

Vurdering

Vellykket historie om den svære overgang fra barn til teenager med fine detaljerede beskrivelser af forbudte følelser og tanker, som det er let at spejle sig i. Sproget er letlæseligt med korte sætninger og mange dialoger. Romanen slutter åbent og giver plads til læserens egne forestillinger

Andre bøger om samme emne

Jenny McLachlan er også god til at beskrive overgangen fra barn til voksen med venskabskonflikter i Hjertestarter som er første bind i serien "Ladybirds". Man kan finde flere realistiske fortællinger om venskab og forelskelse til 11-13-årige piger i "Sommerfugleserien", fx Dorte Roholtes Skøre hjerter