Lektørudtalelse
Kort om bogen
"100 myter om allergi" henvender sig til alle, der ønsker en faktuel og dog humoristisk oprydning i de mange myter, der florerer omkring fænomenet allergi
Beskrivelse
Allergi er en af de hyppigste sygdomme i den vestlige verden, og antallet af danskere med allergirelaterede sygdomme er nu over 1 million. Denne bog har som sit opdrag at se på nogle af mange myter om allergi og allergirelaterede lidelser - herunder fx astma. Det gøres med videnskabelig back-up og med glimt i øjet. Få bl.a. afklaret, om man må spise vingummi, hvis man er gummiallergiker, om de gamle egyptere led af allergi og om Dracula har hvidløgs-allergi. Bogen er forfattet af Jesper Brandt Andersen, der er speciallæge i allergisygdomme. Mange gode henvisninger i slutningen af bogen - en del på engelsk
Vurdering
Sjov og faktuel
Andre bøger om samme emne
I samme genre har FADL udgivet en hel serie bøger med titlen "100 myter om..." med forskellige emner fx sex og graviditet. Om allergi findes værket: Bogen om allergi. En del værker forholder sig alternativt eller handler fx kun om fødevareallergi fx: Er det noget du har spist? og Når din mad gør dig syg