Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Louise Grøngaard

Kort om bogen

Døden har altid en årsag og det er ofte op til retsmedicineren at finde frem til den. For interesserede i virkelighedens kriminalgåder og krimifans

Beskrivelse

Retsmediciner og professor emeritus Jørgen Lange Thomsen har skrevet endnu en bog om sit mangeårige virke som retsmediciner. Denne gang tager han udgangspunkt i 11 cases, hvor ofrenes historier bliver beskrevet ud fra alle de mange informationer, som en retsmediciner får i forbindelsen med jagten på en dødsårsag. Emnerne i de 11 cases belyser et bredt spænd af dødsårsager, nogle naturlige og andre ikke. Udover de beskrevne cases fortæller forfatteren om sin egen erfaring med kollegaer og læremestre og han kommer desuden med korte historiske oprids af nogle af de banebrydende opdagelser indenfor retsmedicin. Forfatteren har bl.a. tidligere udgivet Retsmedicineren og Mord i virkeligheden

Vurdering

Bogens 11 cases står stærkest i bogen, de er interessante, præcist beskrevet og læseren får en god indsigt i, hvad det vil sige at være retsmediciner. De historiske tilbageblik imellem casene er også vedkommende, selvom forfatteren til tider bruger meget energi på at fortælle om tidligere kollegaer og intriger, som ikke er så interessante for læseren

Andre bøger om samme emne

Som i De 7 dødssynder og Man jager et bæst og fanger et menneske krydres virkelige kriminalsager med personlig erfaring indenfor kriminalarbejdet