Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

Fjerde bind i krimiserien med den specielle arkæolog Ruth Galloway, som flere gange har bistået politiet i Norfolk med sin ekspertise i knogler. En ublodig og roligt fremadskridende krimi for læsere med hang til det ærkebritiske

Beskrivelse

En mand bliver myrdet på et lokalt, privat museum, og også ejeren dør under mystiske omstændigheder. Begge er blevet truet på livet på grund af museets aborigine knogler og hovedskaller. Politiet efterforsker sagen, og snart bliver Ruth Galloway også indblandet. Hun er dog presset af travlhed som enlig mor til en 1-årig, af aparte naboer og venner med hang til shamanisme og aborigineres rettigheder og af sit uafklarede forhold til den gifte vicekriminalkommisær Nelson, som er far til hendes barn. Der kommer mange artigheder for en dag, som peger på den excentriske, velhavende og netop afdøde ejer af museet, som har trænet fornemme væddeløbsheste. Elly Griffiths (f. 1963) har skrevet en række krimier med Ruth Galloway, og de 3 første udkom på dansk i 2018

Vurdering

Mange læsere er vilde med krimierne med Ruth Galloway: De detaljerede beskrivelser fra et lille samfund, de gennemgående figurer, den ufarlige handling og humoren, alt sammen britisk på den hyggelige måde. Jeg kan godt se, hvad der menes, men jeg er ikke begejstret; for mig virker handlingen langtrukken og personerne som uvedkommende skabeloner

Andre bøger om samme emne

Andre afdæmpede engelske krimiforfattere er fx Ann Cleeves, Reginald Hill og Andrew Taylor