Lektørudtalelse

Forfatter: Rikke Bruun

Kort om bogen

At være sekretær for en travl forretningskvinde kræver loyalitet og diskretion - noget Christine har til overflod. Men da hendes chef kommer i vanskeligheder, må Christine sande, at loyaliteten måske ikke går begge veje. For læsere af psykologiske thrillers

Beskrivelse

Efter et langt retsopgør har Christine trukket sig tilbage til "The Laurels" for finde ro. Hun har igennem 20 år arbejdet som sekretær for Mina Appelton, direktøren for et forretningsimperium. Christine har givet jobbet alt, hvilket bl.a. har betydet, at hun er blevet skilt, og at hendes datter har valgt at bo hos sin far. Igennem årene har Christine udfyldt en vigtig og fortrolig rolle, men da en retssag mod hendes chef begynder, viser det sig, at Christine ikke vidste alt og har været blind i sin loyalitet. Noget som kommer til at koste hende dyrt. Christine har dog ikke tænkt sig at give sig uden kamp. Renee Knight har tidligere udgivet Enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er utilsigtet i samme genre

Vurdering

Christine er et skræmmende bekendtskab, som undervejs leder læseren lidt på afveje, for at kunne slå til med en foruroligende slutning

Andre bøger om samme emne

Bogen falder fint i tråd med de mange domestic noir-romaner, som er udkommet de senere år, selvom denne primært udspiller sig i forretningsverdenen. Hele set-up'et leder tankerne hen på Djævlen går i Prada, dog med et noget mere thriller-agtigt set-up af forholdet mellem chefen og sekretæren