Lektørudtalelse

Forfatter: Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Billedbog om "52 hertz" hvalen, der er den ensomste hval i verden - eller er den nu også det? Billedbog for 4-7-årige

Beskrivelse

Dette er historien om den hval, der bliver kaldt for "52 hertz" hvalen. Det gør den, fordi den synger på så høj en frekvens, at ingen andre hvaler kan høre den. Derfor bliver den også kaldt den ensomste hval i verden. Hvalen kommer til verden som alle andre hvaler, og den leger med sin mor og far, men da den begynder at synge, kan forældrene ikke høre den. En dag da de stikker af fra en hvalfanger, bliver ungen væk, og nu er den alene - for selvom den kalder på sine forældre, hører de den ikke. Men det gør menneskene - og heldigvis er ikke alle mennesker som hvalfangere. Heldigvis er nogle mennesker bare nysgerrige

Vurdering

Meget fin billedbog om at selvom man føler sig alene, så vil der altid være en derude et sted, der er ligesom en selv. Bogen er rigt illustreret med flotte og farverige billeder, især "52 hertz" hvalens sang er fint lavet i farve, så man kan se, at det er anderledes. Sproget er næsten helt poetisk

Andre bøger om samme emne

Med den poetiske fremstilling af ensomhed og tanken om at selvom vi føler os ensomme, så er vi det ikke, kan Du og jeg og Ø og nævnes som eksempler på billedbøger om dette emne