Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Dahl Jensen

Kort om bogen

Hårrejsende og hæsblæsende oplæsningsbog for de seje 6-12-årige, der, ligesom Oscar, elsker mormors eventyr om forbrydere og mord

Beskrivelse

Mormor skal være babysitter for Oscar og hans storebror, og det er ved at være sengetid, men mormor har glemt sine briller og kan ikke læse godnathistorie for Oscar, som han er vant til. Så mormor bliver nødt til at fortælle historier fra sit eget liv, og de historier er fyldt med hårrejsende og morderiske beskrivelser. Oscar spørger meget nysgerrigt ind til mormors historier om dengang hun var ung og boede i fremmede lande sammen med morfar og reddede kongens liv og slog skurke og banditter ihjel kun med sin tommelfinger. Forfatter Petter Lidbeck har også skrevet krimiserien "Piger på sporet"

Vurdering

En noget anderledes højtlæsningsbog på grænsen til det bizarre med en mormor, forbrydere og mord som den mest selvfølgelige blanding, men der skal nok være læsere til bogen, der er fortalt i et spændende og medrivende sprog med få tegninger undervejs

Andre bøger om samme emne

Forfatteren gør sig inden for gys og krimi som fx i denne gyser Becca fra 10 år, men den nye titel er i sprog og stil til lidt yngre, der fx har læst eller hørt Kid Kat og hemmeligheden om Rotteræset eller Døren til Dødsriget