Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Den altid skarpe forfatter og debattør opfordrer i sin tankevækkende debatbog tidens ungdom til at turde tænke og handle selv. For dig som søger en debatbog med gods i

Beskrivelse

Carsten Jensens viden om ungdommen finder han under foredrag og på debatmøder, men også i den virkelighed hans datter møder som ung fx i uddannelsesverdenen. I sin analyse af nutidens ungdom og de udfordringer, de står overfor tager han fat i så forskellige nuancer af den kulturelle og litterære virkelighed som den norske ungdomsserie "Skam" og den amerikanske forfatter Octavia Butlers romaner om klimaforandringer og populistiske politikere. Butlers romaner er ikke oversat til dansk, men Butler ser to veje. Man søger tilbage i tiden og forsøger genskabe det menneskeideal som var engang, eller man kan som ung på identitetsjagt modigt turde forandre sig og indstille sig på fx klimakrisen som et vilkår, og indse at en ny verden bygges af mennesker som er villige til at forandre sig selv. I bogen inddrager Carsten Jensen fx også filosofferne Hannah Arendt og Alain Badiou

Vurdering

Lille, men vigtig og vægtig debatbog, hvor Carsten Jensens ord smukt runger:"Når faren er størst, må drømmene også være det. Vores fælles rejse må gå mod stjernerne, ikke dem, der ubønhørligt blinker på himmelhvælvingen, uopnåelige lysår borte, men dem vi selv har tændt."

Andre bøger om samme emne

Thomas Blachman kalder også på ungdommen positivt og kontant i Længe leve den kreative masse