Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Jørgensen

Kort om bogen

Hvordan navigerer man i en verden fyldt med fake news, hævnporno og digital afhængighed? Denne bog giver indblik i den digitale verdens udfordringer, samt et bud på den digitale dannelse. For interesserede i det digitaliserede samfund

Beskrivelse

Grænseoverskridende adfærd er norm og hverdag, når man færdes på nettet. Internettet er sted hvor hævnporno, internet-trolls og psykopater bag tastaturer florerer. Denne bog tager fat i hvordan man gebærder sig i en gennemdigitaliseret verden. Her argumenteres for, at dannelse er modgift mod ansigtsløs kommunikation og vejen mod et mere empatisk digitalt liv. Hendricks og Mehlsen argumenterer ikke for forbud og straf, men oplysning, deltagelse og tillid. Dannelse er at forstå det mellemmenneskelige, og hvad det vil sige at være, leve og handle som et menneske. Camilla Mehlsen er foredragsholder og forfatter, og har tidligere skrevet om digital dannelse. Vincent Hendricks er professor i formel filosofi og har tidligere udgivet en række bøger

Vurdering

En skræmmende højaktuel bog, der sætter fokus på en af det moderne samfunds helt store udfordringer, og rent faktisk kommer med løsningsforslag. De to forfattere blander, på yderst læsbar vis, dagligdag, det akademiske bagland og store tanker til en cocktail, der glider lige ned og giver stof til eftertanke. Bogen burde være tvangslæsning for, hvis ikke alle, så i hvert fald fx gymnasiet. Der er simpelthen så meget stof i denne lille bog

Andre bøger om samme emne

 Digital dannelse er henvendt undervisere