Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Olsen

Kort om bogen

Spændende thriller baseret på rigtige begivenheder i en konflikt imellem USA og Nordkorea. For alle, der kan lide thrillere med mere end bare action

Beskrivelse

Jenna er af afroamerikansk og koreansk afstamning, men bor i USA med sin mor, der gerne vil have hende godt gift. Jenna selv er mere optaget af sit arbejde som adjunkt på universitetet og plages af savnet af sin tvillingesøster, der menes druknet i havet ud for Sydkorea. Men Jennas liv forandres for altid, da CIA fatter interesse for hende, og vil bruge hendes viden til at linde lidt på det metaforiske jerntæppe, der omgiver Nordkorea. Det bringer hende på sporet af en diabolsk trussel imod USA og sætter spot på det nordkoreanske styres magtmidler. Bagerst i bogen er der en ordliste med forklaringer på de koreanske ord brugt i historien samt en oversigt over de begivenheder, der ligger til grund for romanen

Vurdering

"Nordstjernen" er uhyggelig læsning, ikke mindst fordi den giver et indblik i den måde, som Nordkorea styres på og de trusler, alle i landet må leve med, hvad enten de tilhører eliten eller den almindelige befolkning. Desuden er bogens plot også elementært spændende i sig selv

Andre bøger om samme emne

Andre bøger om Nordkorea er for eksempel De stjålne liv og Flugten fra Camp 14, der begge omhandler fangelejre i Nordkorea og befolkningens kamp for overlevelse