Lektørudtalelse

Forfatter: Annemette Schønberg Johnsen

Kort om bogen

Ro smitter! Nem indføring i metoden low arousal, som anvendes til begrænsning og løsning af konflikter og krisesituationer i pædagogiske tilbud for fx mennesker med autismespektrumforstyrrelser. Især for pædagogisk personale og studerende, men er også relevant i andre sammenhænge, hvor konfliktsituationer kan opstå

Beskrivelse

Low arousal er en metode til konfliktnedtrapning, når mennesker er i affekt. Den bruges bl.a. på pædagogiske opholdssteder og grundtanken er, at ro smitter, og at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Der lægges vægt på respektfuld omgang og ret til selvbestemmelse, uanset alder og funktionsniveau. Bogen gennemgår princippet og konfliktfaserne med mange eksempler og cases. Undervejs er der opgaver til refleksion og drøftelse. Fyldig litteraturliste

Vurdering

Meget fin introduktion, der kommer godt omkring emnet. Som forfatteren selv skriver: "Det er egentlig ret enkelt. Vi skal opføre os ordentligt og tage dem, vi har ansvar for, og vores opgave alvorligt". Bogen er let at læse, både sprogligt og typografisk

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har skrevet flere bøger om respektfuld konflikthåndtering, fx Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning, Adfærdsproblemer i skolen, Adfærdsproblemer i ældreplejen og flere lign. Rabalder i børnefamilien er henvendt til forældre