Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Små samtidsanalyser om Danmark, politikere, populisme og det at være menneske. Til interesserende i syn på vores samfund

Beskrivelse

I 109 små tekster beskriver Carsten Jensen de tendenser, der er i vores samfund. Teksterne handler om vores syn på andre mennesker og fremmede, der ifølge Jensen præges af kældermennesker, der er sig selv nærmest, og frygter det nye og anderledes. Titlen henviser til en kronik Jensen skrev i Politiken i 2011, hvor han kaldte Pia Kjærsgaard og hendes partifæller for "klamme kældermennesker". I de små tekster reflekter Jensen over alt fra Zentropas virksomhedskultur, til Knausgårds litteratur og til Donald Trumps USA. Alle teksterne kredser om besværet med at være menneske og den stigende populisme

Vurdering

Jensen skriver i et intellektuelt sprog med mange afstikkere til andre aspekter indenfor politik, historie, kultur og kunst. Jensens modstandere vil synes bogen er intellektualiserende og realitetsfjern, mens Jensens tilhørere vil synes bogen er reflekteret og nuanceret. Det er nok ikke en bog, der vil skaffe nye læsere til Carsten Jensens forfatterskab, men bogen viser at Jensen mestrer det korte format, ligeså glimrende som det lange

Andre bøger om samme emne

Af andre bøger, der diskuterer populismens indtog er: Hvordan forvrænger populismen demokratiet? og Forstå populismen!