Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Novellesamling med noveller fra otte forskellige forfattere. De skriver alle ud fra deres gade. For unge og voksne novellelæsere eller skribenter, der gerne vil have idéer til et skriveemne

Beskrivelse

Otte noveller med udgangspunkt i forfatterens gade. Det kan både være barndomsgaden eller en gade i voksenlivet. Efter hver novelle er der en beskrivelse af den enkelte forfatter og et par spørgsmål til vedkommendes gade. Emnerne er vidt forskellige, da det alene er lokaliteten, der danner rammen for fortællingen. En del af novellerne vil fint kunne karakteriseres som ungdomsnoveller. Forfatterne er: Vibeke Marx, Kim Karmark, Stinus Olesen, Liselotte Michelsen, Martin Dreyer Pedersen, Sandra Thorup Mose, Pia Konstantin Berg og Sofie Riis Endahl

Vurdering

Forfatterne løser her en bunden opgave, og da de er otte forskellige skribenter, løser de det meget forskelligt både tematisk og spændingsmæssigt. Flere af novellerne fastholder læseren og har noget på hjerte, mens andre er lidt uspændende. Præmissen om, at det skal foregå på den specifikke gade kan virke lidt søgt

Andre bøger om samme emne

Andre tematiske novellesamlinger med flere forfattere, der minder om denne udgivelse er fx Det du ikke ved og Lige nu. De er begge for unge