Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

Kort om bogen

Essaybog af filosofisk tilsnit. For interesserede i den klassikske filosofi og dens betydning i dag og bøger om eksistentielle spørgsmål

Beskrivelse

Lise Søelunds bog er et langt essay, sammenhængende, men dog delt op i forskellige temaer, der med udgangspunkt i de klassiske filosoffer og historiefortællere, Socrates, Platon, Herodot m.fl. trækker de græske tænkeres tankegods og myter frem til i dag og "ned" i øjenhøjde til et nutids- og hverdagsperspektiv. Bogen er i otte afsnit med hver sit tema, hvor grundelementerne i især moralfilosofien forklares i en praktisk sammenhæng. Der er således ikke tale om en teoretisk gennemgang, men en belysning af den klassiske filosofis betydning i en nutidsvirkelighed. Også bibelske tekster og kristendommen inddrages i LS' betragtninger

Vurdering

LS' fortællende stil gør en del begreber forståelige for de forholdsvis forudsætningsløse. Hensigten er at tænke den klassiske filosofi ind en nutidig og dagligdags kontekst, ikke at skrive en lære- eller teoribog. Det er et sympatisk folkeoplysende projekt, som forfatteren har arbejdet med i flere bøger og med forskellige tilgange. Bogen er således også lidt svær at målgruppebestemme, idet LS' personlige tilgang gør udbyttet noget individuelt

Andre bøger om samme emne

Jostein Gårders Sofies verden og LS' tidligere bøger i samme fortællende stil