Lektørudtalelse

Forfatter: Hamide Kara

Kort om bogen

En håndbog med viden og redskaber til at nedbryde forandringsimmuniteten. Henvender sig primært til arbejdsmarkedet, men kan også bruges af lånere med behov for mod i mødet med forandringer

Beskrivelse

Forfatter og underviser i forandringsledelse Sagar Constantin skriver om forandringer, som værende en naturlig del af menneskets livscyklus og grundvilkår. Men hvordan det enkelte menneske reagerer når forandringer indtræffer varierer fra menneske til menneske, hvilket ifølge forfatteren afhænger af den indre tilstand. For ifølge Constantin kan man klare forandringer lettere hvis man har overskud og er i balance, hvorimod det kan virke uoverskueligt og drænende hvis man er er stresset på enten arbejdet eller privat. "I sidste ende kan forandringer ryste vores fundament, så vi oplever, at vores eksistens bliver sat på spil. Derfor er det vigtigt at lære at leve med og håndtere forandringer, store som små, på en hensigtsmæssig måde. "Over flere kapitler som: "forandringsfaser", "personlighedstyper og forandring", "forandringsredskaber" m.m. afdækkes emnet og hvert kapitel slutter med eksempler på, hvordan man kan håndtere forandring

Vurdering

Sagar Constantin kridter banen op så læseren kan kende sin forandrings-ABC. Med bogen, som er velskrevet og håndgribelig, får man indblik i hvordan man kan håndtere forandringsprocesser alt efter om man er leder, medarbejder eller privatperson

Andre bøger om samme emne

Af andre titler findes: Forandringslederens håndbog og Forandringsledelse