Lektørudtalelse

Forfatter: Ole Laursen

Kort om bogen

Fortælling om skildpadden Sebastian, der vil bestige Mount Everest, som hans afdøde bedstefar aldrig fik gjort. En historie om, at man kan, hvad man vil og om at tage ét skridt ad gangen. Til oplæsning med 5-8 årige

Beskrivelse

Sebastians bedstefar er lige død. Det var hans store drøm at bestige verdens højeste bjerg. Det vil Sebastian nu forsøge at gøre. Det er svært, når man er en lille skildpadde. Men så husker han på bedstefars ord om at "man kan, hvad man vil". Historien om at drage ud i verden med et mål for øje og at møde en række fjender og hjælpere undervejs for siden at vende hjem har eventyrpræg. Det er Line Leonhardts femte billedbog. Thomas Hjorthaab har illustreret tre andre børnebøger. Han kendes især for Ulveungen Urds uhyggelige halloween

Vurdering

Teksten er ligefrem men trods historiens eventyrpræg ikke specielt eventyrlig. Pointerne om at tro på sig selv og om at tage ét skridt ad gangen er gode nok. Men virker ikke helt overbevisende og troværdige i rammen af historien om en bjergbestigende skildpadde. Bogens illustrationer er ganske søde

Andre bøger om samme emne

 En kat kan ikke danse tango har et lignende tema