Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Camilla Jensen

Kort om bogen

Fletteguide til piger og drenge samt mænd og kvinder, også med idéer til at flette skæg og lægge en kampklar krigermakeup. Bogen henvender sig til alle med interesse for hårflet og vikinger - uanset alder

Beskrivelse

17 trin-for-trin vejledninger til fletninger og frisurer med knuder og hårknolde, både til kvinder og mænd, piger og drenge. Hver vejledning indledes med et fuldside-foto af resultatet, beskrivelse med inspirationskilde, anslået tidsforbrug, sværhedsgrad, anvendte hjælperedskaber og så en grundig vejledning til udførelsen sammen med små trin-for-trin billeder. Derudover giver bogen idéer til krigermakeup med udgangspunkt i oldnordiske symboler og vikingeruner, samt en miniguide til smykkegenstande. Fletninger og makeup er ikke historiske kopier, men en kombination af traditioner og nutidig inspiration. Forfatteren henter inspiration fra bl.a. vikingemarkeder, tv-serien "Vikings" og museer. Hun har også lavet Vikingeflet og Krøllejern & pudderkvast

Vurdering

Flot bog med grundige vejledninger. Sværhedsgraden er høj og de flotte fletninger kræver lidt hjælp. Men interessen for flettet hår er stor, og her kombineres det med vikinger, som er ligeså populært

Andre bøger om samme emne

Bogen ligner forfatterens egen Vikingeflet i stil og opbygning. Mere inspiration til flet i Eventyrlige fletninger og frisurer og Fletninger