Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Dahl Jensen

Kort om bogen

Ny stærk fodboldserie for piger til selvstændig læsning fra 9 år og til højtlæsning fra 6 år

Beskrivelse

I denne nye fodboldserie "Fortuna Girls", drømmer Maria om at blive professionel fodboldspiller, men hendes nye hjemby har ikke engang et pigehold. Drengeholdet "De Uovervindelige" tror kun, at piger kan bruges til at heppe, men det vil Maria lave om på. Så hun samler et pigehold blandt sine nye venner, for nu skal de vise, at piger godt kan spille fodbold. Det er det eneste Maria tænker på, for selv om natten drømmer hun om fodbold. Bogen har et lixtal på 24,1. Den farverige forside viser Maria i en hovedstødssituation og på bagsiden ser man Maria og hendes nye pigehold suppleret af en kort tekst om bogen

Vurdering

En rigtig fin fodboldserie, der appellerer især til piger, idet den både omhandler livet på og udenfor banen med venskab, skole og familieliv. Bogen har en fin og læsbar opsætning med en del s/h illustrationer

Andre bøger om samme emne

Er man som pige vild med at læse om fodbold og venskab findes også serien "IF Ekby", der er en smule lettere for alderen 8-10 år og ellers findes også serien "FC Askerød" for 9-12 år