Lektørudtalelse

Forfatter: Karina Høyer

Kort om bogen

En eksistentialistisk selvhjælpsbog om at droppe jagten på succes og lykke og i stedet lede efter det, der rent faktisk betyder noget: meningen med det hele. For læsere med interesse for filosofi, selvudvikling og den aktuelle samfundsdebat

Beskrivelse

Jagten på succes, sociale medier og hurtig bekræftelse er det moderne menneskes akilleshæl. Vi fokuserer på forbrug, underholdning og på vores egen fremtoning i en grad, som sætter en stopper for at leve et meningsfyldt liv. Igennem både filmens og litteraturens verden præsenteres de væsentligste tænkere og temaer i den eksistentialistiske tradition, som, i følge forfatteren, er vejen ud af meningsløsheden

Vurdering

En højaktuel bog, der skriver sig lige ind i tidens debat, som i høj grad sætter spørgsmålstegn ved status quo. Bogen præsenterer det eksistentialistiske verdenssyn igennem genkendelige cases, som gør bogen mere spiselig end en egentlig filosofihistorisk gennemgang af eksistentialismen. Læseren skal dog holde tungen lige i munden, når de komplekse begreber udfoldes. Hvert kapitel afsluttes med små praksisøvelser, der hjælper sin læser med at konkretisere de eksistentialistiske termer og overvejelser

Andre bøger om samme emne

Peter Thybos Det dobbelte KRAM handler også om at styrke menneskets psykiske immunforsvar, mens Svend Brinkmann ligeledes behandler det nye behov for at stoppe op i Gå glip